Arbejder du hjemmefra, er det vigtigt, at der er styr på ergonomien, så du ikke kommer til at skade og belaste din krop. Det gælder både hvis du arbejder hjemme hele ugen som selvstændig eller freelancer, men også hvis du har et par hjemmearbejdsdage om ugen. Her kan du få gode råd til, hvordan du kan dit hjemmekontor, så det er mere ergonomisk.
Mangler du et godt tilbud på kontorartikler og ergonomiske kontormøbler til hjemmekontoret – både til dig selv, eller til dine medarbejdere, der arbejder meget hjemme?
Så er du havnet det helt rette sted! Erhvervsforsyning.dk giver dig nemlig tre tilbud på kontorartikler fra nogle af landets førende forhandlere. Det er gratis og helt uforpligtende.
Få tre tilbud på kontorartikler her.
Når du skal indrette en god arbejdsplads derhjemme, er det en god idé at have øje for ergonomien. Det skal du især, hvis du skal have lange arbejdsdage, hvor du sidder ved skrivebordet. Mange er så heldige, at der er hæve-sænkeborde på arbejdspladsen, men det er noget de færreste har derhjemme.
Det er i det hele taget langt fra alle, der overhovedet har et skrivebord eller arbejdsbord i hjemmet. Måske må dagens arbejdsopgaver klares ved spisebordet. Det har dog ændret sig en del efter pandemien, da mange har været tvunget til at arbejde hjemme. Mange har også fundet ud af, at det er en god idé med et hæve-sænkebord.
Så skal du fortsat arbejde meget hjemme – eller har du bare planer om at indrette et godt hjemmekontor med fokus på ergonomi, vil et arbejdsbord med hæve-sænkefunktion være et godt valg. Desuden bør du også overveje kontorstolen.
Til et hjemmekontor er det vigtigt at have en god kontorstol. Her er bør du gå efter en ergonomisk kontorstol. Ergonomi og funktionalitet bør vægte højere end et flot design, hvis det er en stol, du skal bruge meget i det daglige.
Vælg en kontorstol, der har mange indstillingsmuligheder. På den måde kan du justere den, så den passer dig, og så du kan ændre arbejdsstilling i løbet af dagen. Overvej om du er til en mere klassisk kontorstol, eller om det skal være en med et højt ryglæn, armlæn mm. Måske er du til den ergonomiske saddelstol, der sørger for at blodgennemstrømningen er fri.
Har du problemer med ryggen, kan du også gå efter en ortopædisk kontorstol, som er særligt designet til at afhjælpe smerter i ryg, skuldre og nakke. Det kan især være en god idé, hvis du har et arbejde, hvor du sidder meget.
Det kan også være en god idé at have en træningsbold eller pilatesbold stående i hjemmekontoret. En pilatesbold er god til at give dig lidt variation i siddestillingerne. Og som et ekstra plus kan du bruge den til at træne med også.
Vil du købe en kontorstol til hjemmekontoret, kan det være en god idé at tage ud og se de forskellige muligheder hos forhandlerne. Få tre tilbud på ergonomiske kontorstole i dit lokalområde her.
Læs mere om ergonomi og kontorstole her.
Skal hjemmekontoret indrettes med computer? Så sløjf laptoppen og brug i stedet en stationær computer. Eller kombiner laptoppen med en ekstra skærm og et tastatur, så du kan få den helt rette holdning, når du arbejder ved computeren.
Det er nemlig vigtigt, at skærmen kan indstilles i højden. Den skal gerne være omkring 50 cm fra dig, og så skal den være i en højde, hvor den er ca. 10 centimeter under dine øjne. Det kan være svært at opnå med en bærbar, medmindre du har en holder, den kan stå på, og du kan bruge et eksternt tastatur. En anden mulighed her er at koble laptoppen til en ekstra skærm, som du så kan indstille i højden, mens du stadig skriver på laptoppen – eller ideelt et ekstra tastatur også.
Er I flere der skal bruge hjemmekontoret og computeren, er det også vigtigt at skærmen kan indstilles i højden, så den passer den givne bruger. Det kan gøres ved at vælge en skærm, der har en justerbar fod, eller tilkøbe en fod, som kan monteres på skærmen, og både kan justeres i afstand og højde.
Og skal du bruge en computermus meget, så sløjf touchpad’en på den bærbare og den billige mus. Vælg en ergonomisk mus, der kan hjælpe dig med at undgå museskader i armen.
Muligheden for at variere dine arbejdsstillinger er yderst vigtigt – både på arbejdspladsen og på hjemmekontoret. Det er vigtigt, at din krop ikke sidder i samme stilling for længe ad gangen. Den har nemlig brug for bevægelse. Så overvej om du kan variere dine arbejdsstillinger: Kom op at stå. Sid omvendt på stolen. Mulighederne er mange. Med en træningsbold kan du også variere din arbejdsstilling. Desuden får du aktiveret ryg og ben imens, da du skal balancere lidt på bolden.
Når du står op og arbejder kan du også vrikke lidt, stå og vippe på fødderne eller bøje benene, for at få lidt gang i musklerne og kroppen. Du kan også bruge et balancebræt, ståmåtte eller lignende redskaber, hvor du skal stå og balancere og aktivere musklerne. Det er også med til at øge blodcirkulationen.
Det er i det hele taget en meget god idé, at du tager 15 minutters pause hver time, hvor du kommer op og bevæger dig lidt. Gå en tur udenfor, smut på toilettet eller hent en kop kaffe, og gå lidt ekstra rundt, nu hvor du er oppe og strække benene.
Noget vi måske ikke altid tænker over, når vi skal indrette kontor er lyset. Arbejdslyset er nemlig meget vigtigt. Fordi den forkerte eller manglende belysning kan gøre, at du kommer til at anstrenge øjnene for meget. Det kan give hovedpine og spændinger.
Det bedste lys er naturligt dagslys kombineret med kunstigt lys. Det anbefales at sidde med siden til vinduet, så du ikke får lys direkte ind på en eventuel computerskærm, eller du får sol lige i ansigtet. Sørg for gode, kraftige gardiner: Det kan være stofgardiner, rullegardiner eller persienner. Solafskærmning er især vigtigt på dage med megen sol, så det ikke generer i arbejdstiden.
Kombiner det naturlige lys med en god loftslampe, som giver et fint og jævnt lys i hele rummet. Er der behov for ekstra lys ved arbejdsbordet, kan du vælge en god bordlampe. Vælg en der kan justeres, og som kan give dig godt og koncentreret lys på arbejdsbordet. Det kan for eksempel være den klassiske arkitektlampe, som kan flyttes rundt på og justeres i højde og til siderne. Til de fleste nyere lamper kan du bruge LED-pærer, som også giver dig mulighed for at vælge forskellige lysstyrker.
Vil du gerne have flere gode tips og tricks til, hvordan du skal indrette dit hjemmekontor? Så kan du med fordel læse vores artikel med inspiration til hjemmekontoret.
Den bedste kontorstol er en ergonomisk kontorstol. Vælg gerne en model med mange indstillingsmuligheder, så den kan tilpasses præcis efter din størrelse og kropstype.
Din krop har ikke godt af at sidde ned hele tiden – den har brug for at bevæge sig. Et hæve-sænkebord giver dig god mulighed for at variere arbejdsstillingerne, og for at du kan komme op og bevæge dig lidt. Derfor er et hæve-sænkebord godt, hvis du skal arbejde meget ved bordet.
Det gør du blandt andet ved at vælge en god ergonomisk kontorstol, der passer til din kropsbygning og størrelse. Du bør også vælge et godt skrivebord med hæve-sænkefunktion, samt sørge for en computerskærm, der kan indstilles i højden.