Der er ikke noget som en friskbrygget kop kaffe, når du møder ind på arbejdet efter en travl tur i morgentrafikken. Og så er det selvfølgelig vigtigt med en god kaffemaskine til arbejdspladsen.På arbejdspladsen skal der gerne være en kaffemaskine til de kaffedrikkende folk – og gerne en god én. Men hvilken kaffemaskine er nu lige den bedste til kontoret, værkstedet eller institutionen?
Vi har gjort det nemt for dig og klaret researcharbejdet. Her på siden finder du forslag til gode kaffemaskiner til erhverv. Desuden kan du læse om de forskellige kaffemaskiner, der findes, samt hvad de er gode til, og hvad du bør overveje.
Det kan være svært at vælge den rette kaffemaskine – og endnu mere med de større kaffemaskiner eller kaffeautomater. En kaffeautomat kan nemlig være en stor investering, da de koster mange tusinde kroner. I mange tilfælde er det også muligt at lease denne type kaffemaskiner – og så kan der også indgå service, vedligehold og rengøring.
Det kan derfor have sine fordele at kontakte en forhandler og høre, om de kan lave et særligt tilbud til jer, hvis I har behov for en større kaffemaskine eller kaffeautomat på arbejdspladsen.
Vi har gjort det nemt for dig og klaret researcharbejdet. Her på siden finder du forslag til gode kaffemaskiner til erhverv. Desuden kan du læse om de forskellige kaffemaskiner, der findes, samt hvad de er gode til, og hvad du bør overveje.
Der findes flere forskellige typer kaffemaskiner, der egner sig godt til erhverv. Det kan være, I bare har brug for en god, gammeldags filterkaffemaskine, men det kan også være, at I gerne vil have en maskine, der kan lave forskellige kaffedrikke, og herunder også kaffe med mælk – i så fald skal det gerne være en fuldautomatisk espressomaskine. Det kan også være en automatisk kaffemaskine – den såkaldte kaffeautomat.
Så hvilken kaffemaskine skal I vælge til arbejdspladsen? Vi tager et nærmere kig på de forskellige kaffemaskiner til erhverv, og læs mere længere nede om, hvad I bør overveje, når I skal købe en kaffemaskine til arbejdet.
Den gode gamle kaffemaskine med filterkaffe er en rigtig klassiker på mange kontorer, værksteder og institutioner – såvel som i de danske hjem, dog i lidt mindre format. Til arbejdspladsen må den nemlig gerne være lige lidt større.
Den klassiske filterkaffemaskine er nem at betjene, og den er nem at vedligeholde – den egner sig derfor godt på de fleste arbejdspladser, hvor der lige er behov for en nem kop kaffe. Det er også muligt at finde kaffemaskiner af denne type, hvor I kan få brygget kaffen direkte ned i en termokande – det er især smart til mødelokaler. De fleste kaffemaskiner af denne type kan også holde kaffen varm med en varmeplade under glaskanden, så den kan holde sig lidt tid.
Filterkaffemaskinen er en glimrende og som regel mere prisvenlig industrikaffemaskine, sammenlignet med de mere avancerede kaffeautomater og espressomaskiner til erhverv.
Skal der laves ekstra meget kaffe ad gangen, er det ikke sikkert at den klassiske filterkaffemaskine kan klare opgaven. Her kan det være en god idé at gå efter en storbrygningsmaskine, der kan brygge mange liter kaffe ad gangen. De findes som regel med en kapacitet fra 5 og op til 40 liter fordelt i to beholdere. På den måde er der altid kaffe klar i en beholder.
Denne kaffemaskine egner sig godt til større områder, som i kantiner, eller morgenmadsbuffet på hoteller og restauranter.
Et fint og mere budgetvenligt alternativ til storbrygningsmaskinen er den såkaldte percolator. Den fungerer på en lidt anden måde end en traditionel kaffemaskine, da det er en cylinderformet beholder, som har et rør af metal i midten, samt et filter af metal i toppen. Den malede kaffe hældes i filteret i toppen, og når maskinen tændes, varmer vandet op og kører op igennem røret og over kaffebønnerne – og så ryger den færdige kaffe ned i beholderen igen.
Percolatoren kan også brygge større mængder kaffe, men den er alligevel en billigere løsning end storbrygningsmaskinen.
En kaffeautomat er også et populært valg på mange arbejdspladser, tankstationer, uddannelsesinstitutioner og lignende. Kaffeautomaten kan nemlig ikke bare lave sort kaffe, men også forskellige kaffedrikke med eller uden mælk.
De findes i mange prisklasser, og de billigste koster gerne under 10.000 kroner, mens de dyreste kan koster op over 100.000 kroner. Kaffeautomaten kan enten lave kaffen som instantkaffe eller som friskbrygget kaffe. Den friskbryggede kaffe er selvfølgelig langt den bedste, men her kræver det også friske kaffebønner – og at den bruges jævnligt. Her kan I overveje at lave en aftale med at leje eller købe en kaffeautomat hos en specialist, der også kan tilbyde kaffebønner.
Kaffeautomaten med instant kaffe er som regel at finde i lidt mindre institutioner i det offentlige – i konferencecentre, på universiteter eller lignende. Nogle steder er den med betaling, hvor du så skal putte mønter i eller betale med MobilePay.
Espressomaskinen er en rigtig klassiker og måske det mest populære valg i caféer og restauranter. Her findes mange forskellige modeller, og ofte inddeles de i kategorier alt efter hvor stor en del af processen, der er automatiseret.
Når det gælder espressomaskiner, findes de nemlig både som manuelle, semiautomatiske og fuldautomatiske. Til erhverv anbefaler vi dog, at I går efter den semiautomatiske eller fuldautomatiske. På de rigtige kaffebarer foretrækker de som regel den manuelle, da der er større kontrol over brygningen. Men til kontorer og andre steder, hvor der ikke lige er en erfaren barista til stede, vil den fuldautomatiske espressomaskine være et oplagt valg.
Den fuldautomatiske espressomaskine er som udgangspunkt bedst at gå efter, da der her også er indbygget kaffekværn og mælkebeholder. På den måde kan I nemt og forholdsvis hurtigt brygge god kaffe – og i mange forskellige formater, så der er noget for enhver smag.
Markedet for kaffemaskiner i Danmark er stort – for vi er et kaffeglad folk. Det kan derfor godt være lidt svært at finde ud af, hvilken kaffemaskine I skal vælge til arbejdspladsen. Skal det være filter? Skal det være espresso? Eller en kaffeautomat eller noget helt fjerde.
Herunder kan du tage et kig på nogle af de mest populære mærker inden for kaffemaskiner og espressomaskiner til erhverv.
En rigtig klassiker inden for filterkaffemaskiner til erhverv er Bravilor Bonamat. Den familieejede virksomhed fra Holland har mere end 70 års erfaring med kaffeudstyr til erhvervslivet. De laver også kaffeautomater, storbrygningsmaskiner og percolatorer, men særligt deres filterkaffemaskiner er populære på de danske arbejdspladser.
Filterkaffemaskinen fra Bonamat findes i flere modeller. Flere af modellerne kan brygge op til 120 kopper i timen. En kande tager 6 minutter, og så er der friskbrygget kaffe klar. Kaffemaskinerne har to varmeplader, som kan holde kaffen varm.
Det er muligt at vælge forskellige kaffemaskiner fra Bonamat – den findes både med vandtank eller med mulighed for direkte tilkobling til vand. Desuden er der også dobbeltmaskiner, der kan brygge to kander ad gangen, samt modeller til termokander.
Bonamat Novo 2
Bonamat Mondo 2
Bonamat Matic 2 (direkte vand)
Bonamat Mondo Twin
Bonamat TH
Kan filterkaffe ikke gøre det, kan I tage et kig på fuldautomatiske kaffemaskiner eller espressomaskiner. Her er espressomaskinerne fra schweiziske JURA et populært valg. JURA laver kaffemaskiner til både private hjem og til erhverv, og de er især at finde på mange danske arbejdspladser.
JURAs smarte espressomaskiner findes i flere størrelser, og det er nemt at finde ud af, hvilken model der passer jer. På JURAS egen hjemmeside og hos flere forhandlere kan I nemlig se, hvor mange kopper hver enkelt maskine kan klare om dagen – og hvor mange personer de egner sig til.
Til et lille kontor på 5-10 personer vil JURA WE6 eller WE8 være passende, mens I skal tage et nærmere kig på X8 eller X10, hvis I er 10-25 personer. Skal der mere til kan JURA Giga X3c lave kaffe til op til 40-50 personer om dagen, mens JURA Gigx X8c G2 kan lave til 40-65 personer dagligt.
Jura WE6
Jura WE8
Jura X8
Jura X10
Jura Giga X3c G2
Jura Giga X8c G2
Med alle de forskellige typer kaffemaskiner til erhverv, kan det være svært at finde ud af, hvilken kaffemaskine der passer bedst til jeres arbejdsplads. Det kan derfor være en god idé at tænke over, hvad I har behov for. I kan blandt andet gøre jer nogle tanker om:
En kaffemaskine er jo ikke bare en kaffemaskine, og det er ikke altid nok med en almindelig filterkaffemaskine til en arbejdsplads – slet ikke hvis det er en større arbejdsplads, hvor der skal laves kaffe til mange ansatte. Måske er I mere til en espressomaskine – og gerne en fuldautomatisk espressomaskine, som kan lave mange forskellige typer kaffe – både med eller uden mælk.
Nogle steder kan det også være en fordel af have flere typer kaffemaskiner, så der er noget for enhver smag. Dem der foretrækker café latte, machiato, espresso, varm kakao og lignende kan dermed lave det på en fuldautomatisk espressomaskine eller kaffeautomat. Dem der er mest til filterkaffe kan lave en god kande kaffe – og selv justere styrken.
Kaffemaskinen er et naturligt samlingspunkt på en arbejdsplads, og er godt at indtænke i indretningen. Vil du gerne have flere tips til, hvordan du indretter et godt kontormiljø? Så læs vores artikel om kontorindretning.
Espressomaskiner og kaffeautomater er smarte, da de findes i både større og mindre versioner – det er derfor nemt at finde én, der passer til jeres arbejdsplads. De lidt mindre espressomaskiner og kaffemaskiner er især populære valg i mindre virksomheder. Her kan både ansatte og få glæde af kaffemaskinen.
Det er især en god idé at vælge en kaffemaskine, der kan lave forskellige typer kaffe i mindre virksomheder som frisørsaloner, butikker og lignende, hvor der gerne skal være mulighed for at både ansatte og kunder kan få lige den kop kaffe, de ønsker. Her kræver det blot et enkelt tryk på en knap, og så er der en god kop kaffe klar.
Er I ikke så meget til mælk i kaffen og alle de forskellige valgmuligheder, kan I også fint gå efter en filterkaffemaskine til kontoret eller værkstedet. Her er det nemt at fylde vand og formalet kaffe på maskinen, og så sørger kaffemaskinen selv for resten. Her kan det være en fordel at gå efter en kaffemaskine med varmeplade, så den sørger for at holde den færdigbryggede kaffe på den rette temperatur i længere tid.
På større arbejdspladser kan en filterkaffemaskine sjældent klare opgaven, når der skal brygges kaffe til mange mennesker. Her kan det være godt med flere muligheder – gerne både en filterkaffemaskine og en stor espressomaskine eller kaffeautomat.
I kantiner og morgenmadsbuffeten på hoteller kan det være en god idé at gå efter storbrygningsmaskinen, så der altid er drikkeklar kaffe på maskinen.
På uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner kan det være en fordel at have en kaffeautomat, som både findes med og uden betaling. Den kræver som regel sjældnere påfyldning og vedligehold, som storbrygningsmaskinen og andre typer kaffeautomater og kaffemaskiner.
At købe en kaffemaskine til arbejdspladsen kan godt være lidt af en investering, særligt hvis I selv skal stå for vedligeholdelse af maskinen, samt kaffebønner. Der er dog efterhånden mange forhandlere, som tilbyder udlejning og leasing af kaffemaskiner til erhverv. Her er det ofte muligt at lave en aftale med både service og rengøring inkluderet, samt det kan være muligt at tilvælge kaffebønner i aftalen.
Det er en smart måde at klare kaffebrygningen til arbejdspladsen på, da I ikke behøver sørge for, at der er kaffe på lager – og så er der også styr på rengøringen og vedligeholdelsen. Det er især en fordel på steder, hvor I har et stort kaffeforbrug – for eksempel i kantiner eller større virksomheder.
Her har I ofte også mulighed for at vælge forskellige kaffebønnetyper – og herunder også kaffebønner til almindelige kaffetyper samt til espressokaffe.
Mange forhandlere tilbyder kaffemaskiner til erhverv – og det er ofte med mulighed for at finde en særlig løsning til den enkelte virksomhed. Du kan dermed finde kaffemaskiner til blandt andet:
Prisen på kaffemaskiner til erhverv afhænger først og fremmest af, hvilken type maskine I er på udkig efter.
Den klart billigste er den almindelige kaffemaskine til filterkaffe. Alt afhængigt af modellen kan de fås fra omkring 3-400 kroner og op til 4.000 kroner. De helt billige vil dog sjældent kunne betale sig, da de som oftest passer bedst til private hjem – eller kontorer med 2-3 personer, men I kan ikke forvente en maskine med en lang levetid. Overvej derfor om det er bedre at investere i en lidt bedre kaffemaskine.
Kaffemaskiner med instant kaffe eller kaffepuder eller kapsler koster også fra omkring de ca. 400 kroner og op til 4-5.000 kroner.
Går vi højere op i pris finder vi espressomaskiner og kaffeautomater. Espressomaskiner kan købes fra 10.000 kroner og op til 45-50.000 kroner, alt afhængigt af model og kapacitet. Prisen på kaffeautomater afhænger af modellen, men de kan også koste fra omkring 8-10.000 kroner og op over 50.000 kroner.
Det kan være en stor udgift, men alt efter arbejdspladsens størrelse, kan det give god mening at investere i en ordentlig kaffemaskine, der kan klare opgaven med at brygge mange kopper kaffe om dagen. Med de lidt dyrere maskiner er det også ofte muligt at få særlige tilbud, hvor service er inkluderet. Det er også muligt at lease eller leje denne typer kaffemaskiner til erhverv.
Når det gælder kaffe til arbejdspladsen, er det ikke nok at finde en god kaffemaskine eller espressomaskine. Det kan også være en god idé at tage et kig på selve kaffen. Er I flere på arbejdspladsen, der går op i god og velsmagende kaffe? Eller er det vigtigste bare, at den er så sort og stærk som muligt?
Uanset præferencer bør I som udgangspunkt have styr på, om der skal hele kaffebønner eller formalet kaffe til.
Skal I bare have en god gammeldags industrikaffemaskine til filterkaffe, men har I ingen kaffekværn, skal I selvfølgelig gå efter formalet kaffe – og her findes mange valgmuligheder, både online og i de fysiske butikker. Her er det som regel jer selv eller indkøbsafdelingen, der står for indkøb af kaffe. Det kan dog også være muligt at finde kaffeforhandlere, der tilbyder skræddersyede tilbud, hvor I får leveret en kaffemaskine, samt løbende levering af formalet kaffe, der passer til jeres behov.
Større kaffemaskiner som espressomaskiner og kaffeautomater kan have integreret kværn, der selv maler kaffen. Her skal der hele kaffebønner til – og der er et væld af muligheder. Nogle espressomaskiner har to beholdere – en til almindelige kaffebønner og en til espressobønner, så der kan brygges kaffe med de helt rette bønner.
I kan også vælge kaffemaskiner med kapsler eller kaffepuder til erhverv, eller kaffeautomater med enten kaffebønner, formalet kaffe eller instant kaffe – nogle modeller har også kapacitet til både kaffebønner og instant kaffe. Der er altså mange muligheder, når det gælder kaffe til erhverv. Er I i tvivl kan I altid rådføre jer hos forhandleren. Hos forhandleren er det også ofte muligt at få et samlet tilbud med både maskine, kaffe og i visse tilfælde service og vedligehold.
Det afhænger af mange faktorer – hvor mange personer er I på arbejdspladsen, der drikker kaffe? Er I til sort kaffe eller forskellige slags kaffe – med eller uden mælk? Skal det være en filterkaffemaskine, en espressomaskine eller en kaffeautomat?
Ja, mange forhandlere tilbyder også udlejning eller leasing af kaffemaskiner.
Prisen på kaffemaskiner til erhverv afhænger først og fremmest af hvilken kaffemaskine, der er tale om. Filterkaffemaskiner koster mellem 300-4.000 kroner, mens espressomaskiner og kaffeautomater koster mellem 8.000-45.000 kroner.