Kontorartikler til alle behov og priser

Der er ikke noget som en friskbrygget kop kaffe, når du møder ind på arbejdet efter en travl tur i morgentrafikken. Og så er det selvfølgelig vigtigt med en god kaffemaskine til arbejdspladsen.På arbejdspladsen skal der gerne være en kaffemaskine til de kaffedrikkende folk – og gerne en god én. Men hvilken kaffemaskine er nu lige den bedste til kontoret, værkstedet eller institutionen?

Vi har gjort det nemt for dig og klaret researcharbejdet. Her på siden finder du forslag til gode kaffemaskiner til erhverv. Desuden kan du læse om de forskellige kaffemaskiner, der findes, samt hvad de er gode til, og hvad du bør overveje.

Få hjælp hos forhandleren til at vælge de rette produkter

Bestil 3 helt gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige lokal forhandlere i dit område. Eller bliv ringet op af din lokal forhandler og få den hjælp du skal bruge. 

Du kan starte med at læse vores artikel, hvor du vil få inspiration og guides til hvilke kontorartikler du skal vælge til dit kontor. 

mappe med kontorartikler

Har du endnu ikke indsendt en opgave?

Hvilke kontorartikler skal man have?

Kontorartikler omfatter dybest set alt indenfor kontorforsyning til erhverv. Kontorartikler omfatter altså både kuglepenne og blyanter kontormøbler, kaffe, printerpapir, printerpatroner, rengøringsartikler sågar toiletpapir og meget mere. Kontorartikler er derfor nærmest alt det, du ville udstyre et veludstyret kontorlandskab med.

Det kan selvfølgelig variere fra kontor til kontor, hvilke kontorartikler man har brug for, men langt de fleste kontorartikler går igen på de fleste arbejdspladser, da de er praktiske at have ved hånden i løbet af en arbejdsdag. Helt overordnet vil det for mange være en fordel at have følgende kontorartikler på arbejdspladsen:

Papir til alle formål

Langt de fleste arbejdspladser har brug for papir, selvom meget i dag foregår digitalt over computeren. Det er for eksempel printerpapir i forskellige størrelser herunder A4 og A3, karton, papirruller, stiplede og ternede skriveblokke, notesbøger, post-its , navneskilte og labels. Et lager af papir-produkter i høj kvalitet og forskellige designs sikrer, I aldrig står og mangler, når I skal bruge det på kontoret.

Hold orden og få styr på papir og dokumenter

Selv mindre mængder papirer og fysiske dokumenter kræver et sted at blive opbevaret, hvis de ikke skal hobe sig op i uoverskuelige bunker på skrivebordet. Derfor er det ideelt at indkøbe praktiske opbevaringsløsninger som for eksempel ringbind, brevordnere, plastlommer, kassetter, arkivæsker, brevbakker og kartotekkasser. Med en praktisk opbevaring af papir og dokumenter kan I altid nemt og hurtigt finde, hvad I leder efter i mængden.

Skriveredskaber til alle formål

På selv de mest velassorterede kontorer, står man ofte altid lige og mangler en kuglepen at skrive med. Derfor er det godt at købe stort ind, når det kommer til skriveredskaber. Kuglepenne, blyanter, farveblyanter, stiftblyanter, overstregningstuscher, sprittuscher, tuscher til whiteboards og tavlekridt er alle skriveredskaber der kan være relevante for en arbejdsplads. Husk desuden i den forbindelse også viskelædere og blyantspidsere.

Diverse kontortilbehør

Kontortilbehør er en kategori for sig, hvor der indgår mange forskellige typer af brugbare kontorartikler som for eksempel stempler, bogstøtter, tegnestifter, visitkortholdere, brochureholdere, blad-vendere og meget mere. Det er små ting, som kan have stor betydning for hverdagen.

Alle typer af tavler

Tavler i forskellige udgaver er en nødvendighed på mange arbejdspladser enten til fremlæggelser, ophæng eller noter. Der findes blandt andet whiteboardtavler, glastavle, opslagstavler, flipovers og klassiske kridttavler. Husk også at indkøbe tavleviskere og andet tavletilbehør som for eksempel tavlekridt og tuscher til whiteboards.

whiteboard brugt til forretningsmøde

Typer af kontorartikler

At udstyre et kontor med alle nødvendige kontorartikler fra bunden er ikke en ubetydelig opgave. Der findes som beskrevet rigtig mange, forskellige mere eller mindre nødvendige produkter til arbejdspladsens kontorlandskab.

Papir

Papir findes i et næsten uendeligt antal forskellige udgaver. I behøves ikke at have alle typer på arbejdsplads, men et godt udvalg med forskellige typer og størrelser, vil I næppe fortryde altid at have på hylderne.

I kan med fordel overveje, om I skal have følgende typer af papirartikler til kontoret: printerpapir, papir til etiketter, papir til notatskrivning og samt papir til labeludskrivning. Derudover bør I have et varieret udvalg af post-its, almindeligt, hvidt kopipapir, karton, plotterpapir, papir til flipovers, forskellige kalendertyper samt papir til visitkort.

Er I en kreativ arbejdsplads, der arbejder med forskellige budskaber og udtryk i jeres arbejde, skal I måske også overveje papir og karton i forskellige farver og overflader. Med farvet papir og karton kan I altid gøre kedelige fremlæggelser lidt mere interessante.

Skriveblokke, tegneblokke og notesbøger er for mange medarbejdere stadig en vigtig del af indholdet på deres skrivebord. Disse typer af blokke findes både med tern, med stiplede linjer smat med helt rene sider, som især er oplagt, hvis du også skal tegne. De fås selvfølgelig alle sammen i forskellige størrelser og designs.

Post-its kan bruges til næsten alt. Små hurtige beskeder, bogmærker, som huskeseddel, til et telefonnummer eller som del af en planche eller et mind map, når der skal nye ideer på bordet. Post-its fås i både helt små, men også meget store udgaver og i alverdens farver. Post-its er derfor med god grund noget nær en nødvendighed på enhver arbejdsplads.

Ønsker I selv at stå for at printe visitkort, etiketter og labels, så I slipper for at bestille dem fra en anden virksomhed, har I brug for det rette papir. Papir til disse formål fås ligeledes i nærmest alle størrelser og typer af papirkvalitet. Fotopapir til at printe billeder er ligeledes meget nyttigt at have på lager.

Papirkvaliteter og størrelser

Det er ikke lige meget, hvilken kvalitet papir har. Papir-kvalitet betegnes efter gramvægt. Du bør vælge 80-90 gram til almindeligt, dagligt print. Til særlige lejligheder bør du vælge 100-120 gram, mens I til robuste omslag bør vælge karton på 180-250 gram.

Der findes standard-størrelser for papir. De fleste kender nok A4-papiret og kan ret nemt se, når et papir cirka er i A4-størrelse. Men hvad med de andre standard-størrelser. De kommer her:

A2 = 42 cm x 59,4 cm
A3 = 29,7 cm x 42 cm
A4 = 21 cm x 29,7 cm
A5 = 14,8 cm x 21 cm
A6 = 10,5 cm x 14,8 cm

Derudover kan man også få endnu større papirer og stykker af karton gennem diverse papirspecialister.

Miljøbevidste papirprodukter

Selvom danske virksomheder er meget digitale og kun bliver endnu mere digitale, har mange arbejdsplader stadig et stort forbrug af papir i alle afskygning. Printerpapir, kopipapir, labels, etiketter, plancher, kuverter, post-its, skrive- og tegneblokke og så videre, og så videre.

Derfor er det vigtigt at sørge for, at det papir, arbejdspladsen køber, er miljøvenligt. Hvis I vælger at købe papir, som er mærket med EU-blomsten eller FSC-certificeret, kan I være sikre på, at I som arbejdsplads har taget det miljørigtige valg.

Virksomheder bliver i dag også vurderet ud fra deres grønne profil og ved netop at vælge miljørigtigt papir, forbedrer I jeres klimaprofil indadtil såvel som udadtil.

papir i forskellige farver

Skriveredskaber

Skriveredskaber er en uundværlig kontorartikel på stort set alle arbejdspladser, og der findes næsten ikke noget så irriterende, som at stå og mangle en kuglepen til lige hurtigt at skrive noget ned med. Der findes næsten uendeligt mange forskellige typer af skriveredskaber. Og der er også forskel på om en kuglepen blot skal bruges til dagligdagen på kontoret, eller om den gerne må udstråle noget lidt mere eksklusivt.

Blyanter, kuglepenne, stiftblyanter og overstregningstuscher er alle sammen standard på rigtig mange kontorer. Selv hvis du arbejder mest på computer, kan du have brug for et skriveredskab. Skriveredskaber til kontorlandskabet findes både i en klassisk udgave, en ergonomisk udformet udgave samt i ”jumbo” udgave, altså blyanter og farveblyanter som er ekstra tykke. Tuscher og overstregningstuscher findes ligeledes i alle regnbuens farver og mange forskellige tykkelser.

Når du indkøber skriveredskaber til kontoret bør du ikke glemme også at købe stifter til stiftblyanter, blyantspidsere, viskelædere, lettelak og korrektionstape. Skriveredskaber til kontoret inkluderer desuden også tuscher til whiteboard, tavlekridt samt glasboard-penne.

Langt de fleste skriveredskaber kan både købes stykvis, men også i ekstra store æsker, som især er beregnet til arbejdspladser, hvor man ofte køber stort ind.

Kuglepenne til kontoret

Kuglepenne har det med at forsvinde som dug fra solen i det øjeblik, du skal bruge en. Netop derfor er det godt, at have et stort lager af kuglepenne på arbejdspladsen. Kuglepenne til erhverv fås både i den helt billige udgave, kuglepenne med logoer og i den mere eksklusive ende. Alle typer kan fås i store æsker, så I aldrig mangler skriblere.

Skarpe blyanter

Om man foretrækker kuglepenne eller blyanter er en smagssag. Derfor er det også rat at have begge dele på kontoret. I nogle brancher er blyanten faktisk et meget vigtigt arbejdsredskab, for eksempel hos tømrere, der ofte skal lave markeringer i træ for, hvor han eller hun skal skære.

Blyanter fås i et utal af varianter, tykkelser og hårdheder. Og alt afhængig af, hvilken type arbejdsplads I er, skal I måske have lidt forskelligt at vælge imellem. Blyanter fås ligesom kuglepenne i forskellige prisklasser og kan ligeledes fås i store pakker, så man aldrig står og mangler.

Overstregningstuscher til det vigtige

Overstregningstusch, tekstmarker eller highlighter? Hvad du kalder det er egentlig underordnet for det er forskellige ord for samme ting. Et skriveredskab som du kan fremhæve vigtig eller relevant tekst med. Du kan også bruge overstregningstuscher til mere kreative projekter på kontoret.

Overstregningstuscher findes i rigtig mange farver, ofte neonfarver, og forskellige tykkelser. Nogle overstregningstuscher er sågar så smarte, at de er sletbare, så du kan viske den ud igen, hvis du fik overstreget det forkerte.

kuglepenne

Arkivering

Arkivering kan være en arbejdsopgave i sig selv for nogle medarbejdere alt afhængig af, hvor meget papirarbejde, man har. Arkivering er ofte en nødvendighed i en virksomhed, og derfor giver det rigtig god mening af prioritere opbevaring til arkivering og journalisering på din arbejdsplads, hvis det ikke foregår digitalt.

En overskuelig måde at opbevare papirer, dokumenter etc. kunne være i brevordnere, mapper, ringbind eller arkivskabe. Derudover er plastlommer altid praktiske, når man skal arkivere, og du kan overveje arkivbokse og skuffekabinetter.

Skal arkivering også indtænkes i kontorlandskabets æstetik, fås mange arkiveringsmapper- og ringbind i mange forskellige farver og designs.

Ikke alle dokumenter og papirer er i A4-størrelse og tykkelse. Derfor kan det også være en god idé at overveje at købe arkiveringsmapper i andre størrelse end lige standard. Til det formål findes mange af ovennævnte arkiveringssystemer også i forskellige størrelser, så arbejdspladsen har have forskellige muligheder at tage af. Dermed slipper man for at bukke papirer og dokumenter for at få dem ned i for små arkiveringsmapper og ringbind.

Med det optimale arkiveringssystem er det næsten en leg at arkivere løbende. Dermed slipper man for at papirer hober sig op og skaber bunker, der tager mange timer at journalisere efterfølgende. Har I et effektivt arkiveringssystem fra starten kan der altså være mange løntimer at spare på den lange bane.

Tavler

En tavle er i dag ikke bare en tavle. Der findes selvfølgelig stadig den klassiske kridttavle, som mange kender fra folkeskolen, men i dag findes der både whiteboard-tavler, flipover-tavler, glastavler, kalendertavler og digitale tavler. Der er desuden også klassiske opslagstavler i for eksempel kork, som du ikke kan skrive på, men som du derimod kan hænge papir, billeder og lignende fast på tegnestifter.

Tavler er ideelle til at lave fremlæggelser med, samle information på, undervise med samt lave mind maps omkring. Til at skrive på tavlerne fås både tavlekridt og tuscher til whiteboard og glastavler. Tavler til erhverv fås i mange forskellige størrelser og designs, så du kan passe dem ind i ethvert kontorlandskab uden de stikker unødigt ud i det samlede, æstetiske udtryk.

En tavle er ofte en af de tungere udgiftsposter, når det kommer til kontorartikler – selvfølgelig alt efter type, størrelse og design. En tavle er dog som oftest en god investering, som også kan holde i rigtig mange år.

Kalendere

Mange har i dag både en privat og en fælles kalender tilknyttet deres mail-system på arbejdspladsen. Denne er altså digital. I kontorlandskabet findes der dog stadig ofte fysiske kalendere. Der findes både helt små lommekalendere, bordkalendere, spiralkalendere, vægkalendere, plannere og specialkalendere.

Er I en virksomhed, som arbejder med et årshjul, kan det være en fordel at have en stor, fysisk kalender hængende på kontoret. Det skaber et rigtig godt overblik over årets måneder og aktiviteter. Derudover kan hver enkelt medarbejder have nytte af en personlig fysisk kalender til personlige opgaver.

planlægning med kalender

Lamineringsmaskiner

En lamineringsmaskine er den ideelle måde at sikre dokumenter lang levetid, hvis de ikke blot skal være arkiveret langt væk. Laminerer du et papir eller dokument bliver det vand- og skidtafvisende og generelt meget modstandsdygtigt. At laminere papirer er for eksempel smart, hvis der er tale om brugsanvisninger, prislister, vigtig information med mere som altid skal hænge fremme på kontoret.

Der findes både mindre lamineringsmaskiner til A4-papir samt lamineringsmaskiner til A3-papir. Hvis kontoret skal have en lamineringsmaskine, bør I samtidig indkøbe passende lamineringslommer. Disse fås både i forskellige størrelser, tykkelser og kvaliteter.

Regnemaskiner

På langt de fleste kontorer har man enten dagligt eller med jævne mellemrum brug for at kunne regne forskellige ting ud for eksempel priser eller lønudgifter. Derfor er det praktisk at have en ”rigtig” lommeregner, som ikke blot er den, som man kan finde på sin computer.

Der findes mange forskellige typer af regnemaskiner til erhverv, som er mere eller mindre avancerede. Der findes blandt andet en bordregner, lommeregner samt strimmelregnere. Disse fås både med batteri og med ledning og en lang række forskellige funktioner og specifikationer.

Bordregner

En bordregnemaskine er beregnet til at have liggende på skrivebordet, og kan nemt gemmes væk i en skrivebordsskuffe. En bordlommeregner har de helt basale regneteknikker, og derfor er den ofte ret lille. Tasterne er tydelige og denne type lommeregner vil ofte være den, mange selv her liggende i køkkenskuffen derhjemme.

Lommeregner

Lommeregneren minder meget om bordregneren, da den kan udregne de mest basale regnestykker. Lommeregner har dog ofte lidt flere funktioner end bordregneren. For eksempel binær, eksponentiel og andengradsligninger. Denne type lommeregner vil ofte være påkrævet til matetik i gymnasiet og brugbar for arbejdspladsens økonomimedarbejder.

Strimmelregner

En strimmelmaskine har monteret en bonrulle på sig, hvor alle udregninger udskrives på. Dette gør især strimmelregneren populær hos mange bogholdere. Nogle strimmelregnere har desuden funktioner, som gør skatteberegninger nemmere.

Makuleringsmaskine

Der er stort set ikke de dokumenter, der ikke skal makuleres efter de nye GDPR-regler er kommet til. Langt de fleste arbejdspladser, vil derfor have stor nytte af en makuleringsmaskine for at gøre det nemmere og hurtigere at skille sig af med personfølsomme dokumenter er forretningshemmeligheder.

Nogle makuleringsmaskiner kan også makulere CD’er, kreditkort og andre hårde genstande, som heller ikke må kunne genskabes efter det er blevet smidt i skraldespanden. Papirer med hæfteklammer kan desuden også puttes i denne type makuleringsmaskine.

Der er altså mange forskellige typer af makuleringsmaskiner alt efter, hvad din virksomhed har brug for. Makulerer i mange papir hver eneste dag, bør man vælge en maskine, som kan makulere mange papirer af gangen og i en høj hastighed. Nogle af de mest effektive på det danske marked kan makulere op til 300 sider op én gang.

Makuleringsmaskine

Skæremaskiner

En skæremaskine er et ekstremt anvendeligt redskab at have ved hånden på arbejdspladsen. Med en skæremaskine kan man, modsat med en almindelig saks, skære knipskarpe og lige linjer hver eneste gang. Dette er meget brugbart, hvis man for eksempel skal skære plancher, skilte, navneskilte med mere, som skal tage sig ordentligt ud.

Skæremaskiner fås i forskellige størrelser og med forskellig kapacitet. Skal man skære meget store stykker papir som for eksempel A2, eller skal det være effektivt, og være muligt at skære mange papirer på én gang, skal man altså vælge skæremaskine herefter.

Pakkelabels

Rigtig mange virksomheder modtager mange pakker, men sender også mange ud af huset. Pakkelabels bruges blandet andet til pakker, kuverter og fakturerer. De kan desuden også bruge som navneskilte, der kan klistres på trøjen. Derfor kan det være smart at have pakkelabels på arbejdspladsens lager for kontorartikler.

Pakkelabels kan fås i mange forskellige størrelser og farver, så de kan printes i netop det design, som passer til jeres virksomhed. Dermed får jeres pakkelabels et professionelt udtryk for eksempel med eget logo, som kan matche indholdet i pakken. Med pakkelabels slipper I desuden for, at skrive modtagerens oplysninger i hånden, hvilket vil spare den enkelte medarbejder for en del tid.

Kontortilbehør

Alt du ikke umiddelbart kan putte i en kategori for sig, er kontortilbehør. Kontortilbehør omfatter også en masse ting, man måske sjældent tænker over og tager for givet i hverdagen. Det er for eksempel papirkurve og blyantholdere, hobbyknive og brevåbnere, lim og tape. Elementer, som ville være irriterende at undvære. Kontortilbehør tæller for eksempel også sakse, musemåtter og skriveunderlag. Kontortilbehør kan også være kontorartikler som bogstøtter, stempler og linealer.

Miljøvenlige kontorartikler

Miljøvenlige kontorartikler er se senere år kommet frem på markedet. Ofte vil du derfor kunne finde miljøvenlige alternativer til de traditionelle kontorartikler. Du kan for eksempel få farveblyanter og skriveblokke som er svanemærkede.

Svanemærket er et dansk miljømærke, og når et produkt er svanemærket betyder det, at det lever op til nogle skrappe krav i hele produktionsprocessen og har et lille aftryk på både miljø, klima og mennesker. Er I en arbejdsplads med en grøn profil, giver det derfor rigtig god mening også at tænke dette ind i jeres indkøb af kontorartikler.

Et andet miljømærke, som man kan se på nogle miljøvenlige kontorartikler er mærket ”Blue Angel”. Blue Angel er den tyske pendant til det danske Svanemærke.

Et helt tredje mærke, man kan støde på er FSC-mærket. FSC-mærket er din garanti for at der ikke bliver brugt mere træ i en given produktion, end der bliver plantet. I en FSC-skov bliver der derfor ikke fælder mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Vil du gerne lære mere kan du med fordel læse vores artikel om bæredygtige kontorartikler.

Har du endnu ikke indsendt en opgave?

Ofte stillede spørgsmål

Overordnet set omfatter kontorartikler næsten alt indenfor kontorforsyning til erhverv, som ikke direkte er møbler. Det vil sige, at kontorartikler for eksempel er kuglepenne og blyanter, printerpapir, arkivmapper og opslagstavler. Kontorartikler omfatter derfor alle de mindre – men nødvendige – ting, du ville udstyre et kontorlandskab med.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvilke kontorartikler en arbejdsplads har brug for, men overordnet set er der flere produkter, der går igen uanset, hvilken arbejdsplads der er tale om. Kuglepenne, printerpapir, post-its og forskellige arkiveringsmuligheder er blot nogle af de kontorartikler, som er nyttige at have på lager for langt de fleste arbejdspladser.

Man kan både købe kontorartikler til privat brug og til erhverv på nettet og i fysiske butikker. På nettet kan man meget nemt finde virksomheder, der sælger alle typer af kontorartikler samlet på ét sted og ofte med rabat, hvis man køber store mængder af samme kontorartikler på én gang.

Ja. Hvis man ønsker miljøvenlige kontorartikler bør man gå efter Svanemærket, det tyske miljømærke Blue Angel samt FSC-mærket.